Gå til hovedindhold

Om at være frivillig

I PolioForeningen sørger vi for gode rammer til det frivillige arbejde.

Tre kvinder sidder på en bænk i det gode vejr

Vi har mange frivillige, som alle arbejder efter samme mål: at forbedre livsvilkårene for de 5.000 danskere, der har alvorlige følger efter polio.

Vi er meget bevidste om, at foreningens udvikling ikke mindst sikres gennem vores frivilliges kompetencer, kreativitet og engagement. I PolioForeningen mødes nye forslag og initiativer derfor med stor glæde og åbenhed, og som frivillig bliver du klædt på til at varetage din opgave.

Ambassadør for foreningen

Som frivillig er du ikke alene med til at skabe foreningen, du er også en central ambassadør. Det gælder i forhold til omverdenen, hvor du i mange tilfælde giver det første, vigtige indtryk af foreningen, men også over for foreningens medlemmer.

Vi uddanner og opkvalificerer vores frivillige

Vi sørger for, at der er gode rammer for, at du kan udføre det frivillige arbejde.

Vi støtter vores frivillige med både uddannelse og penge til at deltage i møder og konferencer, kørselsgodtgørelse etc.

Målene for det frivillige arbejde

Uanset om dit frivillige arbejde foregår i foreningens medlem til medlem rådgivning, bisidderkorps, koordinationsudvalg eller kredse, arbejder alle i PolioForeningen efter samme mål: At forbedre livsvilkårene for de 5.000 danskere, der har alvorlige følger efter polio.

PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen har tætte bånd, da de to foreninger udspringer af den samme forening. Nogle ting deler vi stadigvæk, mens vi har valgt at adskille andre områder af foreningerne.

På lokalt niveau har vi stadig fælles kredsbestyrelser, således at der både sidder personer fra  PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen.

Foreningerne har også en fælles hovedbestyrelse. Du kan som frivillig i PolioForeningen derfor også møde frivillige fra UlykkesPatientForeningen og ulykkesramte i dit frivillige arbejde som fx medlem af kredsbestyrelsen eller som bisidder.

Besøg UlykkesPatientForeningens hjemmeside